Social, sundhed, ældre og integration

På Østerbro går det på mange måder godt! Helt overordnet ligger bydelen højt når det gælder disponibel indkomst, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning, og lavt når det gælder social udsathed målt på relativ fattigdom, børn og unge med forebyggende foranstaltninger og børn anbragt uden for hjemmet.

Middellevetiden er den højeste i hele København og generelt ligner Østerbro resten af København på udvalgte livsstilsmarkører som brug af nikotinprodukter, kostmønstre og alkoholforbrug mm.

Hovedparten af borgerne i hele Region Hovedstaden har også en god mental sundhed, men der er også borgere, som har dårlig mental sundhed. Der er sket stigninger i andelen af borgere, som er ensomme, har begrænset social støtte, har høj score på stressskalaen, lav score på den mentale helbredsskala, og i andelen som er meget generet af angst og depressive symptomer.

De seneste tal (fra 2021) viser at:

• 13 % af befolkningen i regionen er ensomme, 6,4 % har tegn på social isolation og 5,4 % har begrænset social støtte
   
• 30 % har høj score på stressskalaen, 19 % har lav score på den mentale helbredsskala, hhv. 8,3 % og 8,6 % er meget generet af angst eller depressive symptomer og 6,6 % har haft selvmordstanker.
   
• Flere kvinder end mænd har dårlig mental sundhed, med undtagelse af tegn på social isolation og selvmordstanker, hvor der ikke er kønsforskel og begrænset social støtte, hvor forekomsten er størst blandt mænd.
   
• Dårlig mental sundhed er udbredt blandt den unge del af befolkningen og især udbredt blandt de 16 - 24-årige kvinder, hvor 25 % er ensomme, 53 % har høj score på stressskalaen, 37 % har lavscore på den mentale helbredsskala, 18 20 % er meget generet af angst og depressive symptomer og 14,9 % har haft selvmordstanker.
   
• Unge mænd er også blandt de grupper, hvor selvmordstanker er mest udbredt. I kontrast hertil stiger forekomsten af tegn på isolation med stigende alder og er således højest blandt de 80+ årige kvinder (20,4 %) såvel som mænd (19,3 %).
   
• Der er en social gradient i forekomsten af ensomhed, tegn på social isolation, begrænset social støtte og høj score på stressskalaen. Dvs. at forekomsten er højere for borgere med grundskoleuddannelse sammenlignet med borgere med videregående uddannelser, og gradienten ses også for kommunesocialgrupperne. For lav score på den mentale helbredsskala, meget generet af angst og depressive symptomer og selvmordstanker ses også en gradient over uddannelsesgrupperne.