Oplev "Solen" på Østerbro
Vi er gået sammen med Østerbro handelsforening om at finansiere et storslået værk for enden af Søerne. Det hedder "Solen" og er en kæmpe lysende sol som bliver placeret for enden af Sortedamssøen op mod Østerbrogade. "Solen" giver et blødt og behageligt lys og spiller sammen med lysende insekter i søerne i retning mod Nørrebro. De lysende insekter med værktitlen "Odonata" har Indre By Lokaludvalg været med til at finansiere, og idéen har været at samles om at skabe en særlig magisk scene for lyskunstværker på Søerene. Søerne som binder flere bydele sammen.
Værket benytter "gamle" glødepærer arrangeret som pixels i en lavopløst skærm. Når pærerne lyser fuldt op, skinner de hvidt, og når de dæmpes, udsender de en varm glød, der minder om de gamle glødepærer.
Pixlene styres individuelt og efterligner livets vibrerende energi.
Værket er skabt af Zenisk, ledet af den internationalt prisvindende, norske lysdesigner Kristin Bredal. Deres tilgang fokuserer på at skabe visuelle og emotionelle forbindelser mellem mennesker og steder, med en dyb respekt for bæredygtighed og miljøpåvirkning.
Copenhagen Light Festival 2025 finder sted 31/1 - 23/2.
Find mere info om Copenhagen Light Festival via linket