Oplev lysfestivalen på Østerbro

Vi er gået sammen med Handelsforeningen Østerbro om at få et storslået værk for enden af Søerne til årets lysfestival. Det hedder "Solen" og er en kæmpe lysende sol som bliver placeret for enden af Sortedamssøen op mod Østerbrogade. "Solen" giver et blødt og behageligt lys og benytter "gamle" glødepærer arrangeret som pixels i en lavopløst skærm. Når pærerne lyser fuldt op, skinner de hvidt, og når de dæmpes, udsender de en varm glød, der minder om de gamle glødepærer. Pixlene styres individuelt og efterligner livets vibrerende energi. Med sin enorme størrelse er værket både en hyldest til solens livgivende energi og en påmindelse om dens kraft som en mulig trussel i en verden præget af klimaforandringer.
Værket er skabt af Zenisk, ledet af den internationalt prisvindende, norske lysdesigner Kristin Bredal. Deres tilgang fokuserer på at skabe visuelle og emotionelle forbindelser mellem mennesker og steder, med en dyb respekt for bæredygtighed og miljøpåvirkning.

"The point of wiew" på Trianglen
Du kan også opleve værket "The point of wiew" på Trianglen. En interaktiv installation, der bruger det flotte tag fra Bien placeret midt på Trianglen. Med live information fra DMI (Danmarks Meterologiske Institut) bevæger den lysende animation sig rundt på taget, og illuderer vindens liv – vinden afspejles i lysets dynamiske liv.
Også i Nordhavn kan vi glæde os over flere spektakulære værker til årets lysfestival. Hele fire værker kan du opleve i vores nye bydel i år.
Copenhagen Light Festival 2025 finder sted til den 23. februar.