Stort engagement til bydelsmødet om bydelsplanen

Solskin og sommerstemning stoppede ikke de over 60 borgere at deltage i lokaludvalgets bydelsmøde om bydelsplanen den 30. april. Her blev der givet status på det første år med bydelsplanen for Østerbro.

Det var med en godt fyldt sal i Kildevæld Kulturcenter at vi fik genbesøgt lokaludvalgets bydelsplan og givet en status på hvor langt vi er kommet med de forskellige projekter. Det er projekter som fx "Kulturvitaminer" for psykisk sårbare, en fornyelse af Svanemøllehallen og sikre skoleveje. Forpersonerne for hvert af de fire fagudvalg gennemgik deres områder og kunne fortælle om fremdrift på en stor del af bydelsplansprojekterne. 

De engagerede østerbroborgere havde mange spørgsmål og kommentarer - både til lokaludvalget, men også til de tre politikere fra Borgerrepræsentationen, Lars Weiss (S), Klaus Mygind (SF) og Morten Melchiors (Kons.). Emner som Nordhavns Naturpark og den trafikale fredeliggørelse af Klimakvarteret fik tilhørende op af stolene i en efterfølgende debat om udviklingen af Østerbro og Nordhavn – faciliteret af Lokaludvalget forperson, Allan Marouf.

Lars Weiss (S), Klaus Mygind (SF) og Morten Melchiors (KF), deltog i debatten og svarede villigt på spørgsmål om alt fra befolkningsprognoser til den kommende biblioteks- og kulturhusplan. I skal have mange tak for at stille op og engagere jer på Østerbros vegne!

Tak til alle, der deltog - for at medvirke til et spændende og vellykket arrangement 

I lokaludvalget forsætter arbejdet med projekterne i bydelsplanen og hvis du er interesseret i at være med, har du mulighed for at komme med i af vores fagudvalg.

Læs mere om fagudvalgene 

Find bydelsplanen

De seneste justeringer vil fremgå på siden inden sommerferien