Skybrudssikringsprojektet på Strandboulevarden er udskudt – igen
Forsinkelsen skyldes, at grundvandet står meget højt i den sydlige del af projektområdet, og det er derfor nødvendigt at lave yderligere grundvandsanalyser og hydraulisk tilpasning af projektet. Den generelle stigning i grundvandsstanden i hele landet skyldes den øgede nedbør, vi oplever i vinterhalvåret som en konsekvens af klimaforandringerne.
Skybrudssikringsprojektet etableres på strækningen fra svinget ved Løgstørgade til Nordre Frihavnsgade. Projektet består på overfladen af græsklædte skybrudsbassiner med små opholdspladser, og vandet ledes væk mod havnen gennem en underjordisk skybrudstunnel.
Vejbanerne flyttes til den vestlige side med ét spor i hver retning, og skybrudsbassinerne placeres i den østlige side af vejen. Derved brydes den klassiske boulevardstruktur på strækningen. Der etableres cykelsti i begge sider.