Deltag i det lokale demokrati – Bliv suppleant i Østerbro Lokaludvalg

Har du lyst til at arbejde for lokale visioner i bydelen? Vil du gå i dialog med lokale københavnere og forsøge at påvirke politikerne på Rådhuset, så dine og bydelens perspektiver og mærkesager bliver en del af byudviklingen?

Du kan blive en del af lokaludvalgets arbejde og møde nye mennesker og diskutere bydelens udvikling.

Lokaludvalget holder møde en gang om måneden, og det er desuden muligt at deltage i forskellige mindre arbejdsgruppers arbejde.

Som suppleant bliver du indkaldt til lokaludvalgsmøder, hvis et lokaludvalgsmedlem har afbud. Lokaludvalgsmedlemmer har ikke personlige suppleanter, men suppleanterne er en del af en valggruppe. På den måde får suppleanterne en større rolle og indkaldes oftere til lokaludvalgsmøder.

 

Hvem kan stille op?

For at stille op som suppleant til lokaludvalget kræver det, at du repræsenterer en forening – det kan være din boligforening, sportsforening, skolebestyrelse eller lign. Kravene til foreningen er

  • at foreningen har eksisteret minimum et år fra den dato, du tilmelder dig.
  • at foreningen har minimum 15 medlemmer.
  • at foreningen har aktiviteter i bydelen. 

 

Vil du høre mere?

Du er velkommen til at kontakte lokaludvalgets sekretariat hvis du har spørgsmål eller kunne være interesseret i at blive suppleant.

Kontakt udvalgssekretær Ellen Engsted på bd1k@kk.dk eller på telefon 20345588

Du kan også læse mere om lokaludvalgets arbejde via linket