Byvandring og dialog med Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod
Mødet tog sin begyndelse ved tunnelen, hvor Vordingborggade møder Kalkbrænderihavnsgade. Her besete gruppen trafikken og de problemstillinger som den specifikke udformning af rummet, byder på. En aktivitet som udgjorde anslaget for den videre dialog.
Herefter ledte Allan Marouf, forperson for Østerbro Lokaludvalg, i selskab med Line Barfod, behændigt den fremmødte gruppe af lokaludvalgsmedlemmer gennem gaderne til et lokale, hvor samtalen fortsatte i ly og læ for november-vejrets kulde.
Mødet skred sagligt frem og en konstruktiv dialog tog sit udgangspunkt i engagerede spørgsmål fra både de fremmødte lokaludvalgsmedlemmer og fra Line Barfod selv. Trafikale nøglepunkter fyldte godt ud i dagsordenen. Initierende med en dialog om det virvar som gruppen selv havde bevidnet, i mødets første etape: byvandringen fra tunnelen ved Vordingborggade/Kalkbrænderihavnsgade. Dernæst indledtes emner som cykelgaden på Nordre Frihavnsgade og de potentielle risici det skaber for både beboere og lokale specialbutikker; cykelinfrastruktur og cykelparkering generelt; den fremtidige trafikø for klimakvarteret; og ønsker om gentænkning af parkering i både gader og kældre.
Efter de trafikale emner havde fået sin rum tid, overgik styringen til Line Barfod, som havde sine egne spørgsmål at stille lokaludvalget. Her gik snakken særligt på budgetproces og arbejdet med biodiversitet i lokalområdet.
Som gruppen arbejdede sig igennem dagsordenen, blev en række spørgsmål bragt til bordet. Nogle blev besvaret og andre venter vi på at Rådhuset følger op på.
Gennemgående var det et frugtbart og spændende møde. Et møde som konkretiserede og medvirker til det samarbejde der skal bygge bro mellem det kommunale og det lokale.