Arbejdet med fodgængerovergangen starter nu

Nu kommer fodgængerovergangen over Nordre Frihavnsgade endelig tilbage! Arbejdet starter den 29. april og skulle efter planen være færdigt senest den 31. maj.

Nyheden er opdateret den 24.04 med oplysninger om at starttidspunktet er rykket til den 29. april.

Det nye fodgængerfelt bliver placeret samme sted som tidligere - lige øst for Randersgade - og fodgængerfeltet bliver et klassisk fodgængerfelt med hvide felter, skilte og gule blink

Vejarbejdet foregår i dagtimerne mellem kl. 07:00 – 17:00

Nordre Frihavnsgade bliver midlertidigt ensrettet for biler mellem Petersborgvej og Grenågade i retning mod Strandboulevarden.

Buslinje 14 i retning mod Trianglen bliver omlagt til Classensgade i hele perioden.

For fodgængere og cyklister er der åbent i begge retninger. Cyklister kan dog i perioder blive bedt om at stå af og trække cyklen forbi afspærringerne.

Har du spørgsmål til projektet, kan du skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen på anlaeg-cykelogvej@kk.dk

Vi glæder os til at fodgængerovergangen kommer tilbage og gør det nemmere og tryggere at krydse gaden!