Det er lokaludvalget, der beslutter, om der skal bevilges støtte til de indkomne ansøgninger. Når ansøgningen er modtaget og gennemgået af sekretariatet, vil lokaludvalgets puljeudvalg behandle ansøgningerne og komme med en indstilling til lokaludvalget, om ansøgningen skal have støtte eller ej. Herefter tager lokaludvalget stilling til ansøgningerne.
Ansøgningerne bliver ikke offentliggjort, men vær opmærksom på, at ansøgningstitel, ansøgernavn, et kort resumé af ansøgningen og lokaludvalgets beslutning kommer til at ligge offentligt tilgængeligt på internettet som en del af mødematerialet til det lokaludvalgsmøde, hvor ansøgningerne behandles.
Når lokaludvalget har behandlet ansøgningen, får du et svarbrev tilsendt på mail med lokaludvalgets beslutning inden for fem hverdage. Af svarbrevet fremgår forudsætningerne for støtten samt en dato for afrapportering.