Råd og vejledning

Mangler du råd og vejledning, kan Lokaludvalgets sekretariat måske hjælpe dig. Vi ved ikke alt om alt, men vi ved meget om meget. Og hvis vi ikke selv ved det, er der en pæn sandsynlighed for, at vi ved hvor du skal gå hen for at blive endnu klogere.
Video Url

Vi kan selvfølgelig særligt hjælpe dig til at blive klogere på de krav og kriterier der er, for lokaludvalgets egne puljemidler og det rådgiver vi med glæde om.

Men hvis dit projekt ikke lige passer ind i lokaludvalgets pulje(r), kan vi måske hjælpe dig på vej til, hvor du ellers kan søge støtte eller få egentlig projektrådgivning. Københavns Kommune har rigtig mange puljer til forskellige typer af projekter og aktiviteter, bl.a. støtte til frivilligt socialt arbejde, ældreklubber, billed- og scenekunst og meget mere. Se for eksempel denne side med links til forskellige puljer, hvor du kan søge kultur- og projektstøtte.

Tit vil vi også have kendskab til andre puljer eller netværk. Det kan vi (ofte) gøre dig klogere på. I sekretariatet ved vi også en masse om miljø projekter på Østerbro og vi har et tæt samarbejde med Miljøpunkt Østerbro

Så tøv ikke med at skrive eller ringe til os, så peger vi dig i den rigtige retning!

Skriv til os på:  fp_oesterbrolokaludv@okf.kk.dk

Tlf: 20 34 55 88

Du kan også orientere dig i nogle af de mange muligheder for at skabe dit eget projekt, søge projektstøtte eller få indflydelse på kommunen her: Skab din by (kk.dk)