Aflysning af Østerbroweekend 2020

Bydelsfestivalen som skulle være løbet af staben den 5. og 6. september aflyses på grund af situationen med COVID-19

Lokaludvalget og sekretariatet har besluttet at aflyse Østerbroweekend 2020.
Læs formand Allan Maroufs officielle aflysning herunder.

"Kære foreninger, østerbroere og andre aktører på Østerbroweekend 2020

Det er med meget stor beklagelse, at jeg på vegne af Østerbro Lokaludvalg må aflyse Østerbroweekend 2020.

Vi havde til det sidste håbet, at coronasituationen ville blive bedre og at Østerbroweekend 2020 kunne være med til at give forenings- og kulturlivet på Østerbro et stort skub i den rigtige retning og give østerbro’erne en dejlig oplevelse i sensommeren.

Desværre kan vi ligesom alle andre konstatere, at situationen ikke er blevet bedre og at forsamlingsforbuddet er ikke blevet hævet op over de 100 personer man i dag må samles.

Derfor giver det ikke mening at forsøge at gennemføre vores dejlige arrangement. Men vi lover at vende stærkt tilbage i 2021 med et brag af et 10-årsarrangement!

Venlig hilsen

Allan Marouf
Formand for Østerbro Lokaludvalg"

 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til aflysningen, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen herunder.