Vil din forening med til årets Østerbroweekend?

Traditionen tro afholder Østerbro Lokaludvalg Østerbroweekend i Fælledparken den 9. og 10. juni – vores bydelsfest for hele Østerbro med underholdning, musik, taler og aktiviteter. Og som altid inviterer vi bydelens foreninger til at præsentere deres tilbud for østerbroerne. Sæt derfor allerede kryds i kalenderen nu.

  

Et tilbud til de lokale foreninger

Østerbroweekend er en tilbagevendende begivenhed, hvor vi samler bydelens mange tilbud og aktiviteter og præsenterer dem for østerbroerne. Arrangementet er velbesøgt, og det er derfor en oplagt lejlighed til at præsentere jeres forening og aktivitetstilbud for østerbroerne.

Med arrangementet vil vi sætte fokus på Østerbros mange tilbud i form af bl.a. motion og kultur og samtidig se på, hvordan Østerbro kan gøres til en endnu bedre bydel at bo i. Vi stiller en ”stadeplads” med borde og bænke til rådighed i et af vores telte og gratis frokost til de medvirkende, men I skal selv stå for bemanding. I har mulighed for at deltage én eller begge dage.

I kan enten vælge at deltage med en aktivitet, opvisning eller lignende – gerne noget hvor de mange interesserede østerbroere selv kan være med i – eller I kan uddele informationsmateriale om jeres forening og få en snak med de besøgende.

Arrangementet løber af stablen den 9. og 10. juni fra kl. 10-15 begge dage i Fælledparken.

  

Kontakt os

Hold øje med jeres forenings mail-inbox i løbet af marts, hvor vi vil sende invitationer ud. Hvis I allerede nu ved, at jeres forening gerne vil deltage, eller hvis I har nogle spørgsmål omkring arrangementet, så skriv til sekretariatet på tlf.: 2121 7380 eller mail: fp3z@okf.kk.dk.