Trafik

En trafikø er et afgrænset område, fx en bydel eller et brokvarter, der inddeles i zoner, hvor det ikke er muligt at køre på tværs, men hvor det fortsat er muligt at køre til enhver adresse i bil.

Indenfor trafikøerne kan der efter behov og ønske arbejdes med grønne trafikveje, hvor det ikke er muligt at køre mellem zonerne i trafikøen i fossildrevne biler. De grønne trafikveje består af en sluse et sted på vejen, hvor elbiler, busser i rute, cykler og gående kan passere uhindret. De grønne trafikveje skaber genveje for nulemissionskøretøjer, og kan på den måde øge incitamentet til at vælge et nulemissionskøretøj ved skift af bil.

Trafikøen vil således hindre gennemkørende biltrafik og tung trafik og understøtte cykling, gang, kollektiv trafik og elbiler.

Trafikøen kan anlægges med permanente eller med midlertidige foranstaltninger. Forvaltningen har vurderet, at prisen er ca. den samme. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i erfaringerne fra projektet Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen.

Fordelen ved midlertidige foranstaltninger er, at de er justerbare og let kan fjernes. Ulempen er, at de er dyrere i drift og vedligehold, samt at de skal finansieres igen, hvis det ønskes at lave løsningerne permanente. Alternativt skal de midlertidige foranstaltninger fjernes igen, hvilket også koster penge.

Fordelen ved permanente fysiske ombygninger er, at det giver bedre byrum, og at de er billigere i drift, når de er etableret. Ulempen er, at fleksibilitet i forhold til ændringer og justeringer er begrænset eller kræver en ny fysisk opbygning.

I udviklingen af den konkrete plan vil det blive vurderet, om det anbefales at gøre dele af foranstaltningerne midlertidige med henblik på nemt at kunne justere og forbedre.

En trafikø forventes ikke at have konsekvenser for antallet af træer eller cykelparkeringspladser

Vi har et projekt fra 2010, som er gennembearbejdet og som vi har kæmpet for. Projektet er endnu mere relevant nu, hvor resten af Østerbrogade er rettet op. Planen blev beskrevet i forrige bydelsplan, men ikke gennemført, hvorfor politisk benarbejde bliver nødvendigt.

Østerbrogade er Østerbros puls. Det er en livlig handelsgade, men bylivet har ikke lige gode vilkår over alt i gaden. Gaden er tæt trafikeret og svær og usikker at passere mange steder – især for børn og ældre borgere. Fortove og cykelstier er nogle steder for smalle, og der er generelt for lidt plads til at rumme både fodgængere, parkerede cykler og barnevogne, butiksudstillinger og udendørs servering. Samtidig kan busdriften forbedres i dele af gadens forløb.

Østerbro Lokaludvalgs projekt om Østerbrogade vil fredeliggøre og begrønne gaden. Den motoriserede trafik begrænses, så cyklister, fodgængere og bilister fremover færdes på mere lige og sikre vilkår, og så betingelserne for handels- og caféliv forbedres.

Omdannelsen til miljøprioriteret handelsgade rækker fra Svanemøllen Station i nord til krydset efter Østerport Station, hvor Dag Hammerskjölds Allé møder Grønningen. Omdannelsen sker i faser. Lokaludvalget ser den nordlige del af Østerbrogade som den del af strækningen, der har det mest aktuelle behov for forbedringer. Det er den del, Københavns Kommune har udarbejdet et sikkerhedsprojekt for.

Med lokaludvalgets projekt, vil Østerbrogade fortsat være Østerbros puls – blot i en form hvor udeliv og aktivitet opnår langt bedre vilkår. Samlet set løser projektet en lang række udfordringer.

Østerbro er præget af for få P-pladser ift. efterspørgslen. Megen tid spildes på at lede, og unødvendig CO2 udledes. I borgerpanelet ønsker et stort flertal flere p-pladser, og i kommentarerne er parkering og ufremkommelighed et meget stort problem.

Vores vision er at opnå en væsentlig bedre balance for især borgere og erhvervsliv på Østerbro.

Bedre balance mellem behov og pladser mindsker spildtiden på at lede og reducerer forurening og CO2 udledning.

Midlerne kan også være færre licenser pr. husstand, flere p-pladser i kældre og P-huse, mere fleksibel udnyttelse af de mange arbejdspladsrelaterede p-pladser om natten og i weekend. Kommunen har afsat midler til at leje sådanne tidsbegrænsede p-pladser, og vi har indleveret en længere liste med konkrete forslag.

Begunstigelse af beboerparkering i forhold til pendlertrafik er en oplagt delløsning på problemerne. Prisstrukturen for licenser kan også være en parameter. Dog anser vi det urealistisk at etablere flere pladser på gadeplanet. Der bør kræves flere kælderpladser heraf en del med lademulighed ifm. nybyggeri.

Et oplagt alternativ er flere delebiler. Der er endnu begrænset interesse for delebiler, men potentialet er stort. Vi kan bakke op om de forskellige ordninger, der findes på markedet. Et konkret udgangspunkt kan være en analyse og beskrivelse af fordele og ulemper, så vi hjælper folk til rigtigt valg ift. deres behov.

Vores mål er, at udbud og behov for parkering er i balance.  Altså at der er et udbud på 100% ift. beboerlicenser, og andre typer behov. Aktuelt er der udstedt 110% licenser ift. antal pladser. Vi har behov for et bedre statistisk grundlag bag disse tal, før vi sætter reelle mål op, fx hvor mange delebiler er der på Østerbro opdelt i typer med faste pladser og fri parkering og antal kælder- og P-hus pladser per kvarter. Vores mål er ikke at en bedre balance leder til endnu flere private bilejerskaber, men at give de delebilsordninger, som benytter alm. P-pladser, bedre betingelser.

Flere gader/områder på Østerbro har ikke delebilsparkering i umiddelbar nærhed. (indenfor 100 – 200 meter)

Vi opfordrer delebilsfirmaerne til at ansøge om flere delebilspladser, både i udvalgte gader, på virksomheders parkeringspladser og i boligforeningers parkeringskældre/pladser, når behovet opstår.

Tættere opfølgning på ulovligt parkerede biler på delebilspladser skal der også til.